Vi overtager nøglerne i morgen

Så sker det! Vi modtager nøglerne til vores nye hus i morgen kl. 12!

Det bliver stort – og vi glæder os virkelig!

Vi var til gennemgang i sidste uge med Henrik fra HusCompagniet. Huset var jo ikke færdigt der, så det var begrænset, hvad vi kunne gennemgå. Så gennemgangen handlede mest af alt om malerarbejdet.

Det var en helt fin oplevelse. Henrik står jo på mål for alle andres arbejde i sådan en situation – og han tog det meget pænt med de kritikpunkter, vi havde. Det drejede sig mest af alt om småting. Man kan jo ikke undgå, at håndværkerne strejfer væggene eller sætter fedtfingre på huset, mens de går og arbejder.

Så maleren går nu og udretter småfejlene og shiner det sidste helt op inden i morgen. Der skal vi så have vores anden gennemgang, hvor vi kontrollerer hele huset inden overtagelse.

Uheldig afslutning på et godt forløb

Det har dog været et par underlige sidste dage. Der har nemlig været nogle små bump på vejen i en tid, hvor vi jo ellers bare burde glæde os.

I sidste uge kom vi ud til huset og opdagede arbejdet efter en håndværker, som havde været forbi og fuge. Og det var mildest talt ikke en rar opdagelse!

Fugningen var ujævn og grimt lavet med store masser af fugemasse. Det var et dårligt stykke arbejde – og vi tænkte bare ”nej nej nej” – og så her til sidst, hvor det er de lækre sidste detaljer, der lægges på huset!

Heldigvis var Henrik fra HusCompagniet på vores side. Han kunne sagtens se at arbejdet, som var udført af en underentreprenør, ikke var godt nok.

Han satte derfor tre mand til at rette op på skaderne. De brugte 3,5 dag på at fjerne alle fuger og gøre det godt igen. Og nu ser det ud, som det skal, men det var godt nok ikke en sjov afslutning på et ellers godt forløb.

 

Det bliver en travl juletid

Vi har for længe siden bestemt os for at ville holde jul i vores nye hus. Og det glæder vi os til! Men det sætter os jo også under lidt af et tidspres.

For ikke nok med, at vi har travlt her op til juleferien på jobbet, så skal vi også flytte og julepynte inden d 24!

Vi flytter det, vi kan nå at flytte, og så må resten blive flyttet mellem jul og nytår. Vi har planer om allerede at kaste os ud i flytningen i morgen eftermiddag efter, at vi har fået nøglerne. Og så flytter vi for alvor her torsdag-fredag.

Selvom det bliver nogle hårde dage, som vi går ind til, så bliver det også så dejligt at kunne komme i gang med indflytningen i vores nye hjem 😊

Vores – næsten – færdige hus.

Så er køkkenet sat op

Vi rykker virkelig for tiden! Eller rettere – det gør håndværkerne.

Hver gang vi besøger huset nu, så er der sket markante ændringer. Og det er jo bare skønt!

I dag blev de sidste detaljer ordnet på køkkenet, som ellers næsten har stået færdigt siden sidste uge. Vi manglede bare lige de hårde hvidevarer, som emhætte, fryser og køleskab.

Det var jo sådan med køkkenet, at vi her valgte at gå væk fra de standarder, som normalt følger med et HusCompagniet-hus. Det gjorde vi for at få det på lige præcis vores måde. Så vi fik det drømmekøkken, som vi har sukket efter i så mange år. Man bruger jo trods alt mange timer i køkkenet som familie.

Som du kan se på fotosene, så har vi valgt en strømlinet, mørk stil med en lang bordplade og en kogeø.

Der er overhovedet ikke nogen skabe i køkkenet i stedet så har vi valgt at have udtræksskuffer over det hele. De giver nemlig den fordel at man ikke ender op med at have en masse ting stående bagerst i skabet, som man enten ikke får brugt eller også bare har svært ved at finde frem. Her der får vi let overblikket.

Skabene i køkkenalrummet og bryggerset er i samme stil som i køkkenet. Altså den sorte eg på siderne og med sort laminat på fronterne.

Det næste større projekt bliver opmuringen af ydermurene. Det gik de i gang med i går, og de regner med at være færdige om en 10-12 dage. Bare rolig – vi skal nok holde jer opdateret med fotos undervejs.

Vi går ind i en mega spændende uge!

Der sker rigtig mange spændende ting på huset for tiden!

Det begyndte jo for alvor at ligne noget indvendigt i sidste uge, da der blev lagt gulve i stor stil. Det giver et helt andet indtryk. Huset virker større og lysere end før, hvor det trods alt stadig mest af alt lignede en byggeplads.

Nå men som sagt så er vægge og gulve på plads nu. Så next steps er, at HTH opsætter køkken og badeværelser, samt at mureren skal mure de udvendige mure op. Vi regner med at begge dele går i gang i den her uge.

 

Ydermurene bliver muret op

Hvis vi starter med det sidste, så har de allerede dækket af, så det er lige til at gå i gang med at mure ydermurene op. De har indsvøbt hele huset i noget blåt dække, som skal beskytte mod fugt og vejret. De får det jo helt godt de murere under de forhold 😉

 

Vi glæder os til vores drømmekøkken!

Og så er der køkkenet. Vi glæder os enormt meget til at se vores køkken blive sat op! Ikke mindst fordi vi jo selv har designet, hvad det skal indeholde og hvordan det skal se ud. Det gør spændingen endnu større!

Som I kan se, så er folkene fra HTH så småt gået i gang med opsætningen af skabe:

 

Virkelig god oplevelse med mureren

Der er sket meget siden sidste blogindlæg. Vi har fået lagt klinker og fliser, fået malet væggene og lagt vores designergulv. Så nu begynder huset ligeså langsomt at forme sig, som vi har forestillet os.

Det her opslag vil handle om den gode oplevelse, som vi havde med mureren fra HusCompagniet omkring arbejdet med klinkerne på badeværelset og i gangen.

Vi startede ud med at blive kaldt til et opstartsmøde inden klinkerne blev lagt. Her mødte vi mureren, som tog sig ufatteligt god tid til en dialog om, hvad vi prioriterede mest.

Han var superflink og professionel. Og havde den holdning, at han hellere ville bruge masser af tid på den forudgående snak, så han kunne sørge for, at vi får den løsning, som vi allerhelst vil have.

Problemet med vores hus er, at vi ønsker at få klinkerne lagt i sammenhæng fra det ene badeværelse til det andet gennem gangen. Og her kan det aldrig komme til at passe 100% med målene. Normalt starter man altid med at lægge klinkerne fra brusenichen og ud, så man får en pæn finish ved brusenichen og så evt. skærer klinkerne til i den anden ende af rummet. Men det gik ikke her, fordi klinkerne jo skal mødes ”på midten” ude i gangen.

Han prøvelagde tålmodigt klinkerne, så jeg kunne se og forstå, hvordan resultatet blev på den ene og anden måde.

Han endte med at bruge 1,5 time på at snakke med mig. Jeg havde den fornemmelse, at han på ingen måde prøvede på at få afsluttet samtalen for hurtigt at komme videre med den nemmeste løsning. Han ville have at vi var 100% tilfreds.

Vi blev enige om til sidst, at det der er det vigtigst for os er, at klinkerne er centrerede ude i gangen ned igennem køkkenalrummet. Det er her, at man for alvor ser de flotte store klinker. Så er det kun os fra familien, der lægger mærke til, hvordan der ser ud i brusenichen.

Jeg måtte køre efter 1,5 time pga. arbejdet, men mureren ringede endda til mig efterfølgende for at fortælle at han havde prøvelagt alle fliserne for at sikre sig, at det passede. Det var virkelig god stil og gør bare, at man føler sig helt rolig omkring det arbejde, som de skal i gang med.

Og resultatet er blevet virkelig lækkert, som I kan se på fotosene her:

 

Hvor er taget?

Vi undrede os over en ting, da vi så huset efter vores ferie. Og det var, at der ikke var lagt tegl på. Vi vidste nemlig, at det var noget, der snart skulle ske, og at de havde gjort klar til det.

Vi ringede derfor dagen efter til vores byggeleder Erik, og spurgte om der var forsinkelser på, når der nu ikke var lagt tag på.

Hans svar overraskede en del – han sagde, at de var i fuld gang og var færdige med at lægge tegl om en time. Der blev jeg lidt paf. De havde simpelthen lagt tegl på bare en dag! Det er altså imponerende!

Så nu ser huset sådan her ud:

Tilbage fra ferie – til et ukendeligt hus

Vi tog på en impulsiv afbudsrejse til Rhodos i sidste uge. Vi havde snakket om at det kunne være lækkert at komme afsted, og så var der pludselig en billig afbudsrejse, som vi ikke kunne sige nej til.

Da vi kom hjem fra ferie her i weekenden, så kørte vi som noget af det første, da vi landede, ud til grunden. Vi var spændte på at se, hvad der var sket.

Og der var virkelig sket meget! Huset var faktisk slet ikke til at kende!

Der var sat vinduer i, gipsloft var kommet op, elektriker og vvs havde været der. Og der var virkelig mange håndværkere, der var i gang derude.

Huset ser pludselig stort ud!

Som vi tidligere har fortalt om, så har vi hele tiden haft indtrykket af, at huset så virkelig småt ud. Men nu ser det bare større og større ud, som det rykker frem. Det, at gipsloftet er blevet sat op, gør, at man kan se højderne på værelserne.

Og når man så ovenikøbet kommer fra en ferielejlighed, så ser huset endnu større ud end ellers!

Nu kan vi virkelig forestille os rummenes størrelser, og hvordan det for alvor kommer til at se ud indvendigt.

Så kan man skimte omridset af huset

Der er virkelig sket noget på grunden siden sidste blogindlæg!

For det første, så er den kæmpe bunke af jord fjernet. Men vigtigere endnu, så er byggeriet nu begyndt efterhånden at ligne et rigtigt hus. Alle væggene er sat op nu, hvilket giver en helt anden virkning, når man ser på huset.

Som vi tidligere har skrevet, så har vi gået rundt med oplevelsen af, at det ikke gav mening, at vi kunne bo 5 personer på så lidt plads, når vi stod og så på fundamentet.

Vi var derude den anden dag, da Bastian var hjemme på weekend fra efterskolen. Vi gik rundt og kiggede på de andre huse, som efterhånden er skudt op i Klosterlunden. Og det var virkelig svært for ham at forstå, at det vi sagde skulle være hans værelse var ligeså stort som mange af de værelser, som vi kunne se på de andre grunde.

Men efter, at der er kommet højde på med væggene, så giver det en hel anden virkning. Og så kan man for alvor se det for sig.

På trods af fremskridtet her i september, så er det virkelig stadig svært at forestille sig, at der skal stå et færdigbygget hus klar til os den 19. december.

Men vi har helt ro i maven og stoler på, at HusCompagniet nok skal levere og overholde deadline. Vi har også kunne se det på de andre huse herude. Så snart at der kommer vægge og tag på, så går det stærkt med resten.

Vi glæder os helt vildt meget til vores nye hus!

Ps. Fotoet ovenfor er fra et nyt kamera, der er blevet sat op. Mere om det snart 😉